Rammen for samtalen

Hvad kan foregå i terapien.

Hvad du kan bruge min viden og erfaring til?

Er du i krise eller nager noget i din hverdag, kan du have tillid til åbent at fortælle om , hvordan det præger din hverdag.
Tror du på, at du bliver hørt, respekteret og aksepteret for at være den du er?

Du vil vise mod og jeg vil være beæret og ydmyg over for den tillid du viser mig, ved at henvende dig om hjælp.
Vil du komme videre i forhold til egne forventninger til fremtiden. Ønsker du hjælp i forhold til kriser, skilsmisse, sorg, sygdom, personlig udvikling?

Det var lettere, hvis du havde hørt fra andre (nogen du havde tillid til) om min person og hvad jeg fagligt, proffesionelt har at tilbyde. Det at tage imod hjælp/støtte fra en ukendt kan være problematisk i sig selv.

Det er baggrunden for, at denne hjemmeside bliver til!
Den skulle gerne fortælle, beskrive og informere på en måde, så den giver dig mod til en henvendelse.

Hvordan foregår det?

Forestil dig, at vi går sammen skulder ved skulder ude i en skov eller langs med vandet. Vi har samme udgangspunkt for at se, høre, dufte og fornemme verden omkring os. Det at dialogen og processen tager afsæt i samme position giver plads til forskelligheden og mulighederne. Ingen har patent på sandheden.
Der opstår nye måder at se problematikken på gennem et ligeværdigt og respektfyldt samvær. Det giver åbenhed til at sætte fokus et andet sted end hidtil. Det der sættes fokus på vokser!

Samtalen tager afsæt i, at du er ekspert i dit liv og værdierne i din fortælling. Jeg forholder mig åben og nysgerrigt reflekterende ud fra respekt for at:” Alle gør det så godt, de kan”!

Gennem mine 22 års erfaring og mine uddannelser, samt via egenterapi og supervision i forhold til min terapeutiske virkelighed, har jeg opbygget en velassorteret “værktøjskasse”!